2023_06 Forventninger til F1-, F3- og F5-renten
Renteprognose for F1-, F3- og F5-lån
Renten er steget kraftigt den seneste tid, og det rammer boligejere med rentetilpasningslån, der skal have ny rente 1. oktober 2023. I Nordea forventer vi, at boligejerne skal betale en noget højere rente end i dag.
Ved den næste auktion over rentetilpasningslån i oktober forventer vi, at renterne ender i omegnen af:
F1-rente: 4,0 pct. (rente i dag: 1,98 pct.)
F3-rente: 3,6 pct. (rente i dag: -0,25 pct.)
F5-rente: 3,7 pct. (rente i dag: 0,29 pct.)
Renterne er oplyst efter fradrag for kursskæring og er dermed udtryk for den rente, boligejerne skal betale i det eller de kommende år.
Husk, at der er tale om en prognose, og at de endelige renter kan se anderledes ud.
F1- lån: Ydelsen stiger med 510-1.220 kr. pr. lånt million
I dag betaler boligejere med F1-lån en rente på 1,98 pct., og jeg forventer, at renten stiger til ca. 4,0 pct. ved den kommende auktion. Boligejere med F1-lån har altså udsigt til en højere ydelse på deres realkreditlån.
Hvis jeg får ret i min renteprognose, vil boligejere med F1-lån opleve en stigning i den månedlige ydelse efter skat på ca. 510 kr. pr. lånt million, hvis lånet er med afdrag, og 1.220 kr. pr. lånt million, hvis lånet er uden afdrag. Samtidig vil boligejere, der afvikler på deres gæld, opleve et fald i det månedlige afdrag på ca. 1.220 kr. pr. lånt million.
F1-lån på 1 mio. kr. med afdrag
Rente | Månedlig ydelse efter skat | Månedligt afdrag |
|
F1-lån i dag | 1,98% | 3.870 | 2.120 |
F1-lån kommende år | 4,0% | 4.380 | 1.530 |
Forskel | -510 | 590 |
F1-lån på 1 mio. kr. uden afdrag
Rente | Månedlig ydelse efter skat | Månedligt afdrag |
|
F1-lån i dag | 1,98% | 1.910 | - |
F1-lån kommende år | 4,0% | 3.030 | - |
Forskel | 1.220 |
F3-lån: Ydelsen stiger med 770-2.130 kr. pr. lånt million
I dag betaler boligejere med F3-lån en rente på -0,25 pct., og jeg forventer, at renten stiger til ca. 3,6 pct. ved den kommende auktion. Boligejere med F3-lån har altså udsigt til en højere rente på deres boliglån.
Hvis jeg får ret i min renteprognose, vil boligejere med F3-lån opleve en stigning i den månedlige ydelse efter skat på ca. 770 kr. pr. lånt million, hvis lånet er med afdrag, og på 2.130 kr. pr. lånt million, hvis lånet er uden afdrag. Samtidig vil boligejere, der afvikler på deres gæld, opleve et fald i det månedlige afdrag på ca. 1.350 kr. pr. lånt million.
Læs også: Ny EU-lov kan gøre nogle boliger usælgelige, mens andre risikerer en kæmperegning
F3-lån på 1 mio. kr. med afdrag
Rente | Månedlig ydelse efter skat | Månedligt afdrag |
|
F3-lån i dag | -0,25% | 3.640 | 3.190 |
F3-lån kommende år | 3,6% | 4.410 | 1.840 |
Forskel | -770 | 1.350 |
F3-lån på 1 mio. kr. uden afdrag
Rente | Månedlig ydelse efter skat | Månedligt afdrag |
|
F3-lån i dag | -0,25% | 620 | - |
F3-lån kommende år | 3,6% | 2.750 | - |
Forskel | -2.130 |
F5-lån: Ydelsen stiger med 710-1.890 kr. pr. lånt million
I dag betaler boligejere med F5-lån en rente på 0,29 pct., og jeg forventer, at renten stiger til ca. 3,7 pct. ved den kommende auktion. Boligejere med F5-lån har altså udsigt til en højere rente.
Hvis jeg får ret i min renteprognose, vil boligejere med F5-lån opleve en stigning i den månedlige ydelse efter skat på ca. 710 kr. pr. lånt million, hvis lånet er med afdrag, og på ca. 1.890 kr. pr. lånt million, hvis lånet er uden afdrag. Samtidig vil boligejere, der afvikler på deres gæld, opleve et fald i det månedlige afdrag på ca. 1.170 kr. pr. lånt million.
F5-lån på 1 mio. kr. med afdrag
Rente | Månedlig ydelse efter skat | Månedligt afdrag |
|
F5-lån i dag | 0,29% | 3.850 | 3.210 |
F5-lån kommende år | 3,7% | 4.560 | 2.040 |
Forskel | -710 | 1.170 |
F5-lån på 1 mio. kr. uden afdrag
Rente | Månedlig ydelse efter skat | Månedligt afdrag |
|
F5-lån i dag | 0,29% | 810 | - |
F5-lån kommende år | 3,7% | 2.700 | - |
Forskel | -1.890 |
Det kan du i eBolig
Vidste du, at du som kunde i Nordea kan se mange nyttige oplysninger om dit Nordea Kredit-lån i eBolig?
Du kan finde eBolig i Netbank, hvor du bl.a. kan:
-
få oplysninger om dit nuværende lån
-
sammenligne dit eksisterende lån med et nyt
-
se, hvordan en omlægning eller konvertering påvirker din økonomi
-
læse låneguiden, der hjælper dig med at finde det lån, der passer til dig
-
regne på, hvad det koster at optage et tillægslån i forbindelse med en omlægning
-
ændre perioden på dit rentetilpasningslån, fx fra et F1-lån til et F5-lån.
Husk de vigtige frister
Hvis du ikke ønsker at ændre på dit lån, behøver du ikke at foretage dig noget. Lånet refinansieres automatisk, og Nordea klarer arbejdet.
Ønsker du at ændre antallet af år mellem dine refinansieringer, omlægge til fast rente eller låse renten fast allerede nu, skal du kontakte os senest 31. juli 2023. Du kan også bruge vores selvbetjeningsløsning via eBolig i Netbank frem til 28. juli 2023.
Ønsker du et tillægslån i forbindelse med refinansieringen eller at forlænge den afdragsfrie periode, skal du kontakte os senest 7. juli 2023.
Læs mere om refinansiering, dine muligheder og vores anbefalinger på Nordea.dk.