Boligskattereformen trådte i kraft ved årsskiftet, og jeg er overordnet set positivt stemt. Jeg synes, at det er klogt, at vi igen får en tættere sammenhæng mellem boligprisudviklingen og størrelsen på boligskatterne. Samtidig mener jeg, at det er den rigtige beslutning at lade ejendomsvurderingerne bygge på et datadrevet system. Også selvom vi må leve med lidt midlertidigt ”byggerod”.

Min overordnede entusiasme betyder dog ikke, at boligskattereformen er uden torne, og en af dem rammer pensionister, der bor i dyre områder og indefryser deres grundskyld. Boligskattereformen risikerer nemlig at give nogle pensionister likviditetsproblemer, og det gælder på trods af både skatterabat og muligheden for at indefryse.

Skatterabatten sikrer, at boligejere, der får en højere samlet boligskat i 2024 på grund af boligskattereformen, ikke stilles værre, end hvis de gamle regler var videreført. Men den sikrer ikke den relative fordeling mellem grundskyld og ejendomsværdiskat.

Ejerne af et dyrt hus på Frederiksberg skal fx betale 179.000 kr. i samlede boligskatter i 2024 ifølge de nye regler, men 109.000 kr. ifølge de gamle regler. Derfor får boligejeren en skatterabat på 70.000 kr. om året og dermed en uændret regning til skat.

Læs også: Så mange husejere får skattelettelse i din kommune

Man kan derfor forledes til at tro, at systemet sikrer, at ingen boligejere beskattes ud af deres hjem. Konklusionen holder imidlertid ikke, hvis der er tale om en pensionist, der indefryser sin grundskyld og samtidig oplever, at et fald i grundskylden modsvares af en stigning i ejendomsværdiskatten. Pensionister har nemlig (stadig) kun mulighed for at låne til betalingen af grundskyld, og derfor er den relative fordeling mellem grundskyld og ejendomsværdiskat ikke ligegyldig.