Arbejdsløsheden steg igen i december

2
minutter
Tags:
Indsigt
Erhverv
Danmark
Cheføkonomens hjørne
Helge J. Pedersen
Cheføkonomens hjørne

Jeg hedder Helge J. Pedersen og er cheføkonom i Nordea. Mit fokusområde er udviklingen i dansk og international økonomi, og gennem analyser og artikler forsøger jeg at gøre de indviklede sammenhænge enkle.

Arbejdsløsheden tog endnu et nøk opad i december, hvor antallet af ledige steg med 2.700 personer. Dermed er ledigheden steget to måneder i træk, og der er nu 80.800 uden arbejde på det danske jobmarked. Det er fortsat et meget lavt niveau, men ikke desto mindre det højeste siden november 2021.

Det svarer til en ledighedsprocent på 2,7. Det er det samme som i november. Ledigheden bundede i april med 2,4%. Det skal sammenlignes med, at der før pandemien var 3,7% uden job i den danske arbejdsstyrke. Dermed er ledigheden altså fortsat markant lavere end før pandemien.

Lige siden foråret er de ukrainske flygtninge, som er ledige under særloven, talt med i ledighedsstatistikken. I december blev der 300 færre ledige ukrainere, så der nu er 5.500 ukrainske flygtninge i Danmark, som er jobparate, men uden arbejde.

Flere ledige kvinder og mænd

I december steg ledigheden for både kvinder og mænd. Ledighedsprocenten steg således fra 2,9% til 3% for kvinder, mens den for mænd steg fra 2,4% til 2,5%. Den højeste ledighedsprocent findes blandt de 25-29-årige. Blandt dem er 4,7% således uden job – det er lidt flere end i november (4,6%).

Den højeste ledighedsprocent findes i København, hvor 3,4% er uden arbejde. Det følges af Nordjylland (3,2%), Fyn (3%) og Københavns omegn samt Østjylland (2,8%). Den laveste findes i Nordsjælland (2%) fulgt af Vestjylland, samt Østsjælland (2,2 %). Den største stigning i ledigheden i december fandt sted på Bornholm og i Nordjylland. Begge steder steg ledigheden med 0,2%-point. Der var ingen regioner, hvor ledighedsprocenten faldt i årets sidste måned.

Graf arbejdsløshed

Ledigheden stiger yderligere

Det er den markante afmatning i både dansk og international økonomi mod slutningen af året, som nu afslører sig i den højere ledighedsprocent. Den høje inflation og markante stramning af pengepolitikken rammer husholdningerne på pengepungen og har skabt stilstand på boligmarkedet. Og selvom inflationen nu er på vej ned, og ikke mindst energipriserne er styrtdykket, tyder meget på, at udviklingen med stigende ledighed vil fortsætte over de kommende måneder og måske kvartaler.

Det fremgår bl.a. af tal fra Jobnyt, som indikerer, at antallet af ledige er steget betydeligt i årets første tre uger, ligesom konjunkturbarometeret for december indikerer, at virksomhederne har forventninger om at nedbringe beskæftigelsen over de kommende tre måneder inden for handel, industrien samt bygge- og anlæg. Det er nu kun servicesektoren, som regner med at øge beskæftigelsen på den korte bane. Samtidig gælder det dog, at det fortsat er omkring 1/4 af samtlige adspurgte virksomheder, som ser mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsende faktor. Det er set i et historisk perspektiv en meget høj andel også selvom det er markant færre end for et år siden.

Det er altså endnu for tidligt at aflyse festen på arbejdsmarkedet, og det skal bemærkes, at beskæftigelsen steg med godt 4.200 personer i november.  Så selvom alt tyder på en betydelig stigning i ledigheden gennem 2023, vil niveauet for ledighedsprocenten næppe komme til at overstige det fra før pandemien – og dengang var der altså ingen, som talte om krise på jobmarkedet. Der har snarere været tale om et jobmarked, som over de seneste par år har været glohedt og som nu er i gang med en, vil nogen sige, velkommen nedkøling. 

Relaterede artikler

Gå til forsiden