Inflationen fortsætter med at falde. I maj lå den således på 2,9% mod 5,3% i april. Det var syvende måned i træk, at inflationen faldt. Toppen blev nået med 10,1% i oktober sidste år.

Energipriserne trækker nu inflationen ned
Det var den laveste målte inflation herhjemme siden september 2021 og udviklingen skyldes især det markante fald i energipriserne, som nu er 22% lavere end for et år siden. Nu er det især den dramatiske stigning i fødevarepriserne, som trækker inflationen op.

Fødevarepriserne lå således godt 11% højere i maj end for ét år siden, men også prisen på husleje og restaurant- og cafebesøg er steget markant over det seneste år. Tilsammen tegner de tre grupper sig for 2,1 pct.-point af stigningen, eller godt 72% af den samlede stigning. Til gengæld er priserne på energi, gas, el og brændstof, som sagt faldet. Faldet i priserne på de tre grupper trækker isoleret set inflationen ned med godt 1,9 pct.-point.

Fødevarepriserne steg i maj
Over måneden – altså fra april til maj - faldt forbrugerpriserne med 1,4%. Det var især priserne på el-, brændstof og leje af sommerhus, der faldt. Til gengæld steg priserne lidt på fødevarer, husleje og hotelovernatninger.

Nu er kerneinflationen højest
Den såkaldte kerneinflation, som renser inflationen for prisstigningerne på energi og uforarbejdede fødevarer, steg nemlig med 5% over året. Den høje kerneinflation er dybest set udtryk for, at prispresset fra stigningen i råvare- og energipriserne nu har forplantet sig videre i økonomien. Også højere lønstigninger kan være med til at trække den underliggende inflation op. Den gode nyhed er, at det trods alt var en lavere stigningstakt end i april, hvor kerneinflationen blev målt til 6,1%.

Priserne på tjenester stiger meget mere end på varer
I hele perioden med høj inflation har vi set de højeste prisstigninger på varer, som ellers er meget mere udsatte for konkurrence, end tjenesteydelser er det. Det skyldes især, at de voldsomme udsving i prisen på energi og råvarer er meget bestemt af verdensmarkedsforholdene.

Nu er prisstigningstakten på varer dog aftaget markant over de seneste måneder og lå i maj blot på 1,1% mod 5,3% i april. I oktober sidste år lå vareprisinflationen til sammenligning på hele 16%! Tjenestepriserne steg noget mere nemlig med 4,4%. Det var dog også lavere end i april. Eftersom lønninger udgør en ret stor del af priserne på tjenester, indikerer udviklingen med de nye tal dog fortsat, at det nok bliver sværere end som så, at få inflationen banket helt i bund igen.

Toppen er nået
Selvom inflationen altså nu falder igen, må det pointeres, at prispresset ikke helt er overstået. Men det er som nævnt en god nyhed, at kerneinflationen aftager. Samtidig aftager stigningstakten i producentpriserne, som i april faldt til 1,5% mod 3,8% i marts.

Det er et markant fald, som indikerer, at inflationen vil fortsætte med at falde over de kommende tre måneder. Også fordi næsten ingen danske forretninger nu regner med at sætte priserne yderligere op, og blot 10% af servicevirksomhederne venter at gøre det.

Vi kommer derfor fortsat til at nyde godt af, at både energi- og råvarepriserne samt fragtomkostningerne er faldet dramatisk, siden de toppede omkring Ruslands invasion af Ukraine for et års tid siden. Energipriserne er mere end halveret over det seneste år! Samtidig er der klare tegn på, at de værste flaskehalsproblemer er et overstået kapital. Det afspejler sig også i industriens prisforventninger, som er styrtdykket på det seneste. Stort set ingen af industriens virksomheder regner således med at sætte priserne yderligere op. Og de er trods alt det første led i fødekæden.

Stadig dyrere at leve
Det var den laveste inflationsrate siden september 2021, men det er fortsat en kendsgerning, at det er blevet meget dyrere at være dansker for tiden. Sidste år måtte en gennemsnitsfamilie med to børn bruge godt 35.000 kroner mere end i 2021 for at opretholde det samme forbrug. Det er voldsomt. I de sidste ’normale’ år – altså inden pandemien og krigen i Ukraine måtte familierne typisk bruge omkring 3000 kr. mere om året til at købe deres varer og tjenester. I år peger udviklingen på, at der kommer en meromkostning i størrelsesordenen 20-25.000 kroner.

Det springende punkt bliver nu, i hvilken udstrækning overenskomstaftalerne, som ser ud til at give lønstigninger i år omkring 4-5% for de fleste bliver overvæltet i priserne. Det kan få afgørende betydning for, hvor hurtigt inflationen kommer ned igen på de ca. 2%, som også i Danmark må opfattes som et langsigtet bench-mark, da Danmark som bekendt har knyttet valutaen til euroen.

Konklusionen er, at perioden med høj inflation ikke er et overstået kapitel endnu, men dagens tal bekræfter, at toppen blev nået i oktober, og at den faldende tendens vil fortsætte gennem 2023.