Et grønnere landbrugsland
Jeg hedder Helge J. Pedersen og er cheføkonom i Nordea. Mit fokusområde er udviklingen i dansk og international økonomi, og gennem analyser og artikler forsøger jeg at gøre de indviklede sammenhænge enkle.
Det var helt tilbage i oktober 2021, at der blev indgået en historisk aftale på Christiansborg om en grøn omstilling af dansk landbrug. Men det er først nu, at der er kommet konkrete forslag til, hvordan landbrugets bidrag til at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 70% i 2030 skal strikkes sammen.
Forslagene findes i Ekspertgruppens (Svarer-udvalgets) rapport ’Grøn skattereform – endelig afrapportering’, som blev fremlagt i forrige uge. Ikke overraskende anbefaler udvalget, at der indføres en CO2e-afgift på landbruget, som skal indfases gradvist fra 2027. Dermed bliver Danmark et af de første lande i verden, som indfører en afgift på udledninger fra landbruget. Lige nu er det kun New Zealand, som har planer om noget tilsvarende, men først med virkning fra 2025.
Forslaget om en CO2e-afgift på landbruget ligger i forlængelse af den CO2-afgift for industrien, som blev vedtaget tilbage i 2022 og som indfases gradvist fra 2025. Og når det ikke er overraskende, at samme model anbefales for landbruget, skyldes det, at en afgift på produktionen har været anset som det bedste middel til at reducere dens eventuelle negative sideeffekter, som fx. forurening, lige siden 1920, hvor den britiske økonom Arthur Cecil Pigou belyste problemstillingen i sit hovedværk ’The Economics of Welfare’.
Den globaliserede verden
Problemet i en globaliseret verden anno 2024 er naturligvis, at hvis alle andre lande ikke gør det samme, kan en afgift ramme virksomhedernes konkurrenceevne og måske i en sådan udstrækning, at de vælger at flytte produktionen til udlandet. Det kaldes lækage og der er endda risiko for, at forureningen på globalt plan stiger, hvis produktionen flyttes til lande med lavere miljøkrav end i dette tilfælde Danmark.
Desuden vil afgiften i en vis udstrækning blive overvæltet på forbrugerne i form af højere priser. Det kan give anledning til stor folkelig modstand, hvis det vedrører basale forbrugsvarer. Det var fx. tydeligt i Frankrig for få år siden, hvor regeringens beslutning om at indføre nye grønne afgifter på benzin og diesel førte til voldsomme protester fra De Gule Veste.
Det er relevante argumenter, og Ekspertgruppen har da også fremlagt tre modeller, som på forskellig vis kombinerer en afgift på drivhusgasudledninger med fradragsmuligheder og tilskud, der skal være gældende for landbruget. Det er klart, at den model, som er bedst for klimaet rammer erhvervet hårdest og fører til de største prisstigninger på dansk produceret kød, mens det modsatte er gældende for den model, som har den mindste effekt på klimaet. Det er nu op til politikerne at beslutte sig for, hvilken af Ekspertgruppens tre foreslåede modeller, der skal ligge til grund for den kommende grønne skattereform for landbruget.
Det helt afgørende er dog, at der bliver gjort noget ved udledningen af drivhusgasserne og sat turbo på den grønne omstilling. Ikke alene herhjemme, men på internationalt plan. For det haster. 2023 slog global varmerekord og der har aldrig været registreret så varm en januar, som tilfældet har været det i år.
Hvem er IMF?
IMF står for 'Den Internationale Valutafond', og de arbejder for at opnå bæredygtig vækst og velstand for alle sine 190 medlemslande.
Hvis du har lyst, kan du læse meget mere til IMF og deres arbejde her!
Den globale opvarmning og reducering af drivhusgasser
IMF har i en nylig analyse påvist, at målsætningen om at begrænse den globale opvarmning til 1,5-2 grader Celsius og nå netto-nul i 2050 kræver, at udledningen af CO2 og andre drivhusgasser reduceres med 25-50% i 2030 sammenlignet med 2019. Vi må i den forbindelse ikke glemme, at kun omkring 80% heraf kan realiseres med eksisterende teknologier. Resten fordrer fremkomsten af teknologier, som er under udvikling eller endnu ikke opfundet.
Men det er så langt fra den eneste udfordring for en succesfuld grøn omstilling. IMF vurderer således, at netto-nul målsætningen kræver en stigning i investeringer med lavt kulstofindhold fra omkring 900 mia. USD i 2020 til hele 5000 mia. USD årligt i 2030. Til sammenligning steg verdens BNP med netop 5000 mia. USD sidste år. Groft sagt skal en stor del af verdens forventede BNP-vækst gennem resten af 2020’erne altså gå til at sikre klodens overlevelse!
Læg dertil, at en stigende del af de grønne investeringer - og ikke mindst i de fattigere Emerging Markets og udviklingslande - skal finansieres af den private sektor. Det er en kæmpeopgave, som bare er blevet sværere og sværere at løfte i takt med rentens himmelflugt.
Med alle disse udfordringer og de tiltagende geopolitiske spændinger in mente er det så meget desto vigtigere, at det internationale samfund står sammen i kampen om at redde klimaet. I denne forbindelse kan danske bidrag vise sig vigtige, fordi Danmark har en solid soft power som et grønt foregangsland. Så hvem ved, måske følger andre lande også snart efter med CO2e-afgifter på landbruget.
Relaterede artikler
Nyt på opsparingsfronten! Bind din opsparing i tre måneder, og få op til 3 pct. i rente
- Læs mere
-
2min
Få styr på konfirmationsbudgettet: En guide til familie og gæster
by: Ida Marie Moesby
- Læs mere
-
2min