Flere siger nej til kød - og ja til kloden

Tags:
Danmark

Hjemme hos Hanna Snorradottir er oksekød nærmest bandlyst. Hun og familien har fødderne solidt plantet i det klimabevidste segment. I videoen herover fortæller Hanna om sin bæredygtige livsstil.

Potentiale i klimavenlig kost
Den grønne tænketank Concito ser gerne, at det segment, som Hanna Snorradottir og hendes familie repræsenterer, får vokseværk. For ideen om at tænke på kloden, når vi vælger kost, skal fæstne sig hos forbrugere overalt i verden, hvis vi skal nå de internationale klimamål, siger sekretariatschef hos Concito, Michael Minter.

- Arealforbruget til fødevareproduktion og udledningen af lattergas og metan er et fuldstændig afgørende klima-tema. Det er vigtigt, at få fat på det her område, siger han.

I september 2016 udgav Concito et notat med fokus på potentialet i klimavenlig kost. Kostændringer alene vurderes til at kunne sænke fødevaresektorens udledning af drivhusgasser med mellem 34 og 64 procent i 2050.

- Vi skal have drivhusgasudledningen ned omkring 0 frem mod 2050, hvis vi skal begrænse den globale opvarmning til to grader, og her er det uomgængeligt, at der skal ske markante reduktioner i fødevaresektorens klimabelastning, siger Michael Minter.

Så meget belaster kød

Klimabelastningen fra gennemsnitsdanskerens kost er større end den samlede belastning fra personens energiforbrug (el, varme, benzin og diesel). 
Ud af de 17 ton CO2-ækvivalenter (CO2e) som gennemsnitsdanskeren udleder om året, stammer godt tre ton fra fødevareforbruget, og heraf stammer op mod 75% fra forbruget af kød og mejerivarer.

Det største enkeltbidrag er oksekødet, der står for op til 1,5 ton CO2e om året.

Kilde: Concito

Linser og bønner

Der er faktisk spæde tegn på, at forbrugerne er i gang med en adfærdsændring. En måling, TNS Gallup lavede for Berlingske i foråret viste, at 42% af danskerne har én eller flere kødfri dage om ugen. Hos Dansk Supermarked Group har man ikke konstateret nedgang i kødsalget, men man ser en anden tendens:

- Vi kan se, at der sælges stadig flere linser og bønner. Det har ikke rykket ved kødsalget endnu, og det er ikke sikkert, at det sker, men noget kunne tyde på, at flere indfører kødfri dage og går efter produkter, der kan erstatte kødet, og vi har således også fået flere nye veganer-produkter på hylderne i år, siger Jeppe Dahl Jeppesen, indkøbsdirektør for ferskvarer i Dansk Supermarked Group.

Samme observationer gør man hos Coop. Forbrugerne prioriterer det lettere køkken.

- Det firbenene kød er stagneret, mens det lettere kød samt fisk og bønner er i vækst, siger analysechef Lars Aarup.

Fra brun til grøn madkultur
Fra at have været konstant stigende gennem mange år toppede salget af oksekød hos Coop i 2011 for så at stagnere. Nu er det faktisk faldet en anelse. Samtidig har Coop konstateret en stigning på 30 procent på køderstatningsprodukter som tofu, soya- og hvedeprotein sidste år. Og man forventer en stigning på hele 60 procent i år.

- Om det er klimadagsordenen, der er den største driver, ved vi ikke, men vi er på vej fra en brun over i en mere grøn madkultur, og jeg tror, det bliver mere naturligt at spise mad uden kød. Om fire til fem år vil du godt kunne servere mad, uden at folk spørger, hvor kødet er, siger Lars Aarup.

Lettere spisevaner er altså på vej. Men forbrugerne er stadig noget rådvilde, i forhold til hvad der egentlig er klimavenlig kost. Det afspejles i Concitos såkaldte klimabarometer, hvor kun 8 procent synes, det er let at gennemskue, hvilke varer, der er mest klimavenlige, 68 procent finder det svært.

Fødevarers klimabelastning Klimabelastning fra fødevarer opgjort efter vægt (kilo CO2e per kilo fødevare). Kilde: FDB 2011, hentet fra Concito-notatet: ’Klimavenlig Kost’ 2016. Belastningen kan dog være langt større, afhængigt af arealanvendelsen.

Klimakost skal være normalen

Concito vil have detailhandlen til at spille en mere aktiv rolle med mærkning af produktgrupper og med klimaopskrifter i deres markedsføring, men hverken Dansk Supermarked eller Coop mener, det er deres rolle.

- Det, vi gør, er aktivt at opsøge nye varer og nye produkter, som kan gå i stedet for kød, siger Lars Aarup.

Hvordan man får flere som Hanna Snorradottir til at stoppe madspild og tænke i kikærter frem for krebinetter, har Concito et bud på:

- Det handler om at gøre det her normalt. Det skal ikke være sådan, at man skal ind i et særligt rum for klimabevidste for at finde opskrifter. De skal ligge naturligt på alle platforme, og inspirationen skal ud til så mange som muligt, siger Michael Minter.

Så meget belaster kød
Klimabelastningen fra gennemsnitsdanskerens kost er større end den samlede belastning fra personens energiforbrug (el, varme, benzin og diesel). 

Ud af de 17 ton CO2-ækvivalenter (CO2e) som gennemsnitsdanskeren udleder om året, stammer godt tre ton fra fødevareforbruget, og heraf stammer op mod 75% fra forbruget af kød og mejerivarer.

Det største enkeltbidrag er oksekødet, der står for op til 1,5 ton CO2e om året.

Kilde: Concito

Omtale af selskaber i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.