Grønne bekymringer kan blive guld værd for Danmark

Af:
Helge J. Pedersen
3
minutter
Tags:
Indsigt
Danmark
Cheføkonomens hjørne
Helge J. Pedersen
Cheføkonomens hjørne

Jeg hedder Helge J. Pedersen og er cheføkonom i Nordea. Mit fokusområde er udviklingen i dansk og international økonomi, og gennem analyser og artikler forsøger jeg at gøre de indviklede sammenhænge enkle.

Hvad er OECD?

OECD står for Organisation for Economic Co-operation and Development.

OECD er en mellemstatslig økonomisk organisation med i alt 38 medlemslande, der i 1961 blev grundlagt for at fremme økonomisk udvikling og verdenshandel.

Medlemslandene er: Østrig, Australien, Belgien, Canada, Chile, Colombia, Costa Rica, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Ungarn, Island, Irland, Israel, Italien, Japan, Korea, Letland, Litauen, Luxembourg, Tyskland, Mexico, Holland, New Zealand, Norge, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Schweiz, Tyrkiet, Storbritannien og USA.

Selvom 2024 på mange måder tegner til at blive et vanskeligt år som følge af den markante stramning af pengepolitikken og den usikre geopolitiske situation, kan vi glæde os over, at dansk økonomi står godt rustet til at klare deppotentielle udfordringer.

Det er som sådan ikke en nyhed, men det er altid rigtig rart, når det fremhæves af internationale organisationer som OECD, der her i januar udgav en ny landerapport om Danmark. For så giver det nemlig Danmark endnu en stjerne i karakterbogen hos investorer og ratingbureauer, hvilket på sin side hjælper med til at give os alle sammen den lavest mulige rente, når vi låner penge i banken eller på kapitalmarkederne til forbrug og investeringer.

OECD roser blandt andet Danmarks flotte offentlige finanser og den langsigtede strukturpolitik, ligesom det fremhæves, at Danmark er et grønt foregangsland. Organisationen pointerer dog også, at vi langt fra er i mål. Både en CO2-afgift på landbruget og en fremskyndelse af elektrificeringen af energiforbruget er nødvendigt for at realisere regeringens ambitiøse klimamålsætning. Ligeledes er der behov for reformer af blandt andet skatte- og pensionssystemet for at sikre, at finanspolitikken også er holdbar på lang sigt.

Men selvom alt ikke er rosenrødt, er det dog stadig et langt rigere og økonomisk stærkere Danmark, som kong Frederik har overtaget, end da dronning Margrethe blev udråbt som regent i 1972. Over de seneste godt 50 år er vores velstand målt ved BNP pr. indbygger mere end fordoblet, og Danmark er gået fra at være et forgældet underskudsland til nu at være et af verdens mest solide overskudslande.

Det var også i begyndelsen af Dronning Margrethes regentperiode, at Danmark – og resten af verden - blev ramt af to voldsomme olieprischok, som førte til dybe recessioner og store underskud på handelsbalancen. I 1972 stod importeret olie nemlig for 90% af det samlede danske energiforbrug. Kriserne blev dog også startskuddet til den grønne omstilling herhjemme. Der blev ligeledes lagt afgifter på energien for at spare på den, der blev givet tilskud til isolering af boligerne og vi begyndte at lede efter egne og vedvarende energikilder.

Tankerne om A-kraft på dansk jord blev taget helt af bordet i 1985, og derfor blev investeringerne koncentreret om olie- og gasudvinding i Nordsøen samt sol- og vindkraft. Satsningen betød, at Danmark fra slutningen af 1990’erne og ca. 20 år frem var selvforsynende med energi og fik etableret en international førerposition inden for vindenergi. Vindkraft står i dag sammen med andre vedvarende energikilder for knap halvdelen af Danmarks samlede energiforbrug.

Vindmølle

Hvad skal der ske i fremtiden?

Det er en udvikling, som på sigt kan vise sig at blive en enorm fordel for Danmark. For i fremtiden bliver der nemlig ikke kun fokus på at skabe vækst, men også på at skabe den vækst, der er brug for. Det er en af pointerne fra World Economic Forums (WEF) møde i Davos, der netop er overstået. I ’The Future of Growth Report 2024’ komplementeres den traditionelle BNP-vækst således af fire parametre, som giver indtryk af kvaliteten i væksten, nemlig innovation, inklusion, holdbarhed og modstandskraft. Og selvom den slags analyser altid skal tages med et gran salt, er det værd at hæfte sig ved, at Danmark ligger helt i top blandt de mere end 100 lande, som indgår i undersøgelsen, når man måler på de kvalitative parametre. 

På mødet i Davos præsenterede WEF også sit nye ’Global Risk Perception Survey’, som er baseret på svar fra omkring 1500 globale eksperter. Og ifølge dem er det - sammen med risikoen for misinformation og disinformation, som kan føre til social og politisk polarisering og true demokratiet i mange lande - helt overvejende klimaet og miljøet, som udgør de største risici i fremtiden. Især fremhæves konsekvenserne af ekstreme vejrhændelser, kritiske ændringer i jordens systemer, tab af biodiversitet og kollaps i økosystemet og mangel på naturressourcer.

Selvom svarene for mig som økonom måske var lidt overraskende, fordi vi lige har været gennem en periode med energikrise, høj inflation og nedbrud i forsyningskæderne, er eksperternes konklusion jo klokkeklar. De sande risici findes andre steder. Og drejer sig om noget meget større. Nemlig selve klodens eksistens.

Men også disse udfordringer vil Danmark være bedre til at tackle end de fleste andre lande og måske endda kunne tjene på, fordi vi er et grønt foregangsland og har så mange virksomheder, som har opbygget en stor kompetence i produktion og eksport af grøn teknologi. Eller kort sagt er i stand til at generere vækst, som der er brug for.

Relaterede artikler

Gå til forsiden