Kerneinflationen aftager

Den såkaldte kerneinflation, som renser inflationen for prisstigningerne på energi og uforarbejdede fødevarer, blev målt til 2,5% i januar. Det var lidt lavere end i december og det laveste siden januar 2022. Det er en særdeles velkommen udvikling, da kerneinflationen måler den underliggende inflation, som udvikler sig mere trægt end den overordnede inflation. Det er blandt andet prisfald på møbler og boligudstyr, der trækker kerneinflationen ned.

Høje lønstigninger

Der er dog stadig risiko for, at de meget højere lønstigninger, som også kan konstateres herhjemme for tiden, kan blive overvæltet på priserne og trække kerneinflationen op igen eller i det mindste holde den høj i længere tid. I den forbindelse er det værd at nævne de generøse, men ventede, offentlige lønstigninger, som blev resultatet af de overenskomster som blev aftalt for de ca. 200.000 medarbejdere i staten her i weekenden. Der er aftalt en samlet økonomisk ramme på 8,8% i overenskomstperioden, som løber over de kommende to år. Overenskomstresultat skal nu til afstemning hos de faglige organisationer, og vil, hvis det stemmes for, gælde fra 1. april 2024 til 31. marts 2026.

Varepriserne falder fortsat

I hele perioden med rigtig høj inflation var det varepriserne, som steg mest. Det er usædvanligt, da varer er meget mere udsatte for konkurrence end tjenesteydelser. Udviklingen kan dog forklares ved, at det også er varepriserne, som hurtigst bliver påvirket af markante ændringer i råvare- og energipriser.

Og eftersom der især har været tale om prisfald på energi og råvarer over det seneste år, er det også helt naturligt, at det nu er udviklingen i varepriserne, som trækker den samlede inflation ned. I januar lå varepriserne således 1,6% lavere end for et år siden. Tjenestepriserne steg til gengæld med hele 4%, om end det var lavere end i december, hvor stigningen var på 4,2%.

I år må det forventes, at inflationen stiger, og at de ekstremt lave årsstigningstakter, som vi kunne se i oktober til december nok er et overstået kapitel. Årsstigningstakter er hastigheden på inflationens vækst over en bestemt periode. Dels bliver basiseffekterne fra faldet i energipriserne stadig mindre, dels betyder afgiftsstigningerne fra 1. januar, at prisen på blandt andet benzin og el nu stiger igen. Varepriserne vil derfor tendere til at stabilisere sig, omend flertallet af de danske forretninger venter at sætte priserne ned over de kommende tre måneder.

Det gælder dog ikke for de løntunge serviceerhverv, som får svært ved at ignorere de høje lønstigninger på 4-5% om året. Det kræver i givet fald en højere produktivitetsvækst eller lavere marginer. Det må derfor ventes, at inflationen igen vil nærme sig de 2%, som også i Danmark må opfattes som et langsigtet bench-mark, da Danmark som bekendt har knyttet valutaen til euroen.

Stadig dyrere at leve

Selvom inflationen er aftaget meget, er det fortsat en kendsgerning, at det er blevet meget dyrere at være dansker for tiden. Sidste år måtte en gennemsnitsfamilie med to børn bruge næsten 20.000 kroner mere end i 2022 for at opretholde det samme forbrug. Og selvom det var meget lavere end meromkostningen på knap 40.000 i 2022, er det fortsat meget mere end tidligere. I de sidste ’normale’ år – altså inden pandemien og krigen i Ukraine – måtte familierne typisk bruge omkring 3000 kr. mere om året til at købe deres varer og tjenester. I år peger udviklingen på, at der kommer en meromkostning på godt 10.000 kroner.