Renteprognose: Usikkerheden nager

Nordea forventer

  • Centralbankerne er fortsat i gang med at stramme pengepolitikken.
  • Stor usikkerhed skaber kraftige bevægelser på markederne. Efter vores vurdering vil rentepilen dog fortsat pege opad frem mod midten af året.
  • Markederne forventer, at de første rentenedsættelser kommer allerede i starten af næste år. Vi forventer, at de tidligst kommer i efteråret 2024.
  • Nationalbanken har igen været nødsaget til at udvide renteforskellen til euroområdet for at forsvare fastkurspolitikken. Men kronen handler stadig stærkt overfor euroen.

 

Nye renteforhøjelser fra centralbankerne

Centralbankerne er fortsat i gang med at stramme pengepolitikken. I USA skete det senest 1. februar, hvor styringsrenten blev forhøjet med yderligere 0,25 %-point, så den nu er oppe på 4,75%. Til sammenligning lå den i starten af 2022 på bare 0,25%. Så selvom tempoet i renteforhøjelserne er faldet, er centralbanken fortsat i gang med den kraftigste opstramning af pengepolitikken siden starten af 1980’erne. Den endelige top for styringsrenten i USA ventes at blive nået i midten af 2023 på et niveau omkring 5,25%.

Graf over Nordeas renteforventninger

Den Europæiske Centralbank valgte den 2. februar at forhøje renten med 0,5 %-point. Her er der noget større usikkerhed om, hvor meget og hvor længe den kommer til at forhøje renten. Det skyldes ikke mindst, at der de seneste måneder er sket en mærkbar forbedring af de økonomiske nøgletal som følge af den kinesiske genåbning og faldende energipriser. I vores hovedscenarie forventer vi, at styringsrenten vil toppe i midten af året på 3,25%. Det kan dog ikke udelukkes, at renten skal endnu højere op, hvis der opstår et mere substantielt opadgående niveau på lønningerne, da det i sidste ende vil kunne forlænge perioden med høj inflation. I løbet af 2024 ventes en kombination af aftagende inflationsforventninger og lavere økonomisk aktivitet at give plads til de første rentenedsættelser.

Den 2. februar valgte Nationalbanken endnu engang at udvide renteforskellen til euroområdet. Dermed er renten på indskud i Nationalbanken nu 0,4 %-point lavere end den tilsvarende hos Den Europæiske Centralbank. Det betyder, at når der tages højde for ændringen i det pengepolitiske setup i starten af 2021, er forskellen på indlånsrenter på det højeste niveau siden kronekrisen i 2015.

Udvidelsen af renteforskellen er resultatet af et vedvarende pres for en stærkere dansk krone overfor euroen. Det kommer til udtryk ved, at kronen siden starten af 2021 konstant har handlet under 7,45 overfor euroen – også selvom Nationalbanken i den periode har solgt danske kroner for næsten 190 mia. for at modgå presset på valutamarkedet.

Rneteforskel mellem ECB og nationalbanken

En vigtig forklaring på det underliggende pres for en stærkere dansk krone er det meget store overskud på betalingsbalancen, der over det seneste år er vokset til mere end 350 mia. kroner. Det historisk store overskud skaber en stor løbende efterspørgsel efter danske kroner fra de danske virksomheder. Derfor kan der potentielt blive behov for en endnu større renteforskel for at sikre den nødvendige kapitaleksport, der kan neutralisere den underliggende stærke efterspørgsel efter danske kroner.  

Store bevægelser i de lange danske markedsrenter

Siden starten af året er der sket et betydeligt fald i de lange danske markedsrenter. Nedgangen skyldes især, at inflationstallene for både USA og euroområdet er fortsat med at falde, hvilket har styrket markedets forventninger om, at centralbankerne allerede i løbet af 2. kvartal vil stoppe opstramningen af pengepolitikken.

Graf over bevægelser i 10-årige swaprenter

Dog er der siden offentliggørelsen af en markant stærkere amerikansk arbejdsmarkedsrapport for januar end ventet sket en vending, som igen har trukket renterne højere. De store bevægelser understreger tydeligt den massive usikkerhed, der lige nu hersker omkring den fremtidige retning på renterne. På den ene side presses renterne ned af forventningerne om lavere inflation, mens de på den anden side presses op af stærke arbejdsmarkeder, der får centralbankerne til at fastholde en forholdsvis hård retorik.

Vi forventer, at de lange danske renter vil stige moderat frem mod midten af 2023. Det vil ske, fordi inflationen fortsat vil ligge på et højt niveau, og fordi centralbankerne i noget tid endnu vil fastholde en hård retorik omkring pengepolitikken. Samtidig vil de lange renter blive holdt oppe af centralbankerne, der er i gang med at nedbringe de meget store balancer, der blev opbygget gennem obligationsopkøb under coronakrisen.  

Graf, der viser renteprognose

Set i det lys forventer vi, at den 10-årige danske swaprente vil stige til omkring 3,25% hen over sommeren. Herefter ventes de lange renter igen at trække lavere, så de ved udgangen af 2024 vil nå ned omkring 2,5%.

Danske renter skal højere frem mod midten af året

Også for de korte danske renter venter vi, at toppen ligger omkring midten af 2023, da markederne på det tidspunkt ventes at have indpriset de sidste renteforhøjelser fra Nationalbanken. Herefter ventes rentefaldene at tage fart i løbet af 2024, i takt med at de første rentenedsættelser bliver effektueret. Det betyder samtidig, at rentekurven forventes at forblive invers indtil slutningen af næste år, hvor faldet i de korte renter igen vil lede til en ”normalisering” af rentekurven.