Den Europæiske Centralbank valgte den 2. februar at forhøje renten med 0,5 %-point. Her er der noget større usikkerhed om, hvor meget og hvor længe den kommer til at forhøje renten. Det skyldes ikke mindst, at der de seneste måneder er sket en mærkbar forbedring af de økonomiske nøgletal som følge af den kinesiske genåbning og faldende energipriser. I vores hovedscenarie forventer vi, at styringsrenten vil toppe i midten af året på 3,25%. Det kan dog ikke udelukkes, at renten skal endnu højere op, hvis der opstår et mere substantielt opadgående niveau på lønningerne, da det i sidste ende vil kunne forlænge perioden med høj inflation. I løbet af 2024 ventes en kombination af aftagende inflationsforventninger og lavere økonomisk aktivitet at give plads til de første rentenedsættelser.

En vigtig forklaring på det underliggende pres for en stærkere dansk krone er det meget store overskud på betalingsbalancen, der over det seneste år er vokset til mere end 350 mia. kroner. Det historisk store overskud skaber en stor løbende efterspørgsel efter danske kroner fra de danske virksomheder. Derfor kan der potentielt blive behov for en endnu større renteforskel for at sikre den nødvendige kapitaleksport, der kan neutralisere den underliggende stærke efterspørgsel efter danske kroner.  

Store bevægelser i de lange danske markedsrenter

Siden starten af året er der sket et betydeligt fald i de lange danske markedsrenter. Nedgangen skyldes især, at inflationstallene for både USA og euroområdet er fortsat med at falde, hvilket har styrket markedets forventninger om, at centralbankerne allerede i løbet af 2. kvartal vil stoppe opstramningen af pengepolitikken.

Dog er der siden offentliggørelsen af en markant stærkere amerikansk arbejdsmarkedsrapport for januar end ventet sket en vending, som igen har trukket renterne højere. De store bevægelser understreger tydeligt den massive usikkerhed, der lige nu hersker omkring den fremtidige retning på renterne. På den ene side presses renterne ned af forventningerne om lavere inflation, mens de på den anden side presses op af stærke arbejdsmarkeder, der får centralbankerne til at fastholde en forholdsvis hård retorik.

Vi forventer, at de lange danske renter vil stige moderat frem mod midten af 2023. Det vil ske, fordi inflationen fortsat vil ligge på et højt niveau, og fordi centralbankerne i noget tid endnu vil fastholde en hård retorik omkring pengepolitikken. Samtidig vil de lange renter blive holdt oppe af centralbankerne, der er i gang med at nedbringe de meget store balancer, der blev opbygget gennem obligationsopkøb under coronakrisen.