Hvis du er ansat af en arbejdsgiver, er det et krav, at du får en lønseddel. På din lønseddel kan du se, hvor meget du får udbetalt i løn og betaler i skatter og afgifter. Men hvordan læser man egentlig sin lønseddel? Her er en guide, som forhåbentlig gør det nemmere at læse og forstå din lønseddel.

Sådan er din lønseddel opbygget

Lønsedler kan se forskellige ud afhængig af arbejdsgiver og ansættelsesforhold. Der er dog krav om, at den skal indeholde visse oplysninger – bl.a. om arbejdsgiveren (navn, adresse, CVR-nummer), dig, lønperiode, feriepenge, brutto- og nettoløn samt de beløb, der bliver trukket i A-skat og skattebidrag.

Man læser sin lønseddel oppefra og ned. Grundlæggende er regnestykket opbygget sådan, at grundlønnen står i toppen, hvorefter linjerne nedefter er de bidrag, man betaler i fx ATP og AM-bidrag. Herefter fremgår tillæg til lønnen og endelig trækprocenten samt det beløb, man ender med at betale i skat. Nederst kan du så se resultatet, dvs. det beløb, der går ind på din lønkonto efter skat (din nettoløn) samt hvilken dato, pengene er til rådighed på din konto.

Nyt i 2024 – grundskylden opkræves som A-skat

Som noget nyt opkræves grundskylden over den almindelige A-skat fra 1. januar 2024. For boligejere betyder det, at hele deres boligskat – både grundskyld og ejendomsværdiskat – nu opkræves over skatten. De får derfor mindre udbetalt af deres løn, men slipper til gengæld for at skulle betale grundskylden via et girokort hvert halve år, fordi den nu automatisk trækkes over skatten. Hvis man fx før betalte 12.000 kr. i grundskyld via et girokort hvert halve år, får man nu 2.000 kr. mindre udbetalt hver måned. Man betaler altså hverken mere eller mindre i skat. Det er bare opkrævningen, der sker på en anden måde.