Sådan læser du din lønseddel
Det betyder begreberne på din lønseddel
Bruttoløn: Din løn før skat, dvs. det beløb, som din arbejdsgiver betaler. Kaldes også grundløn.
Nettoløn: Din løn efter skat.
Disponibel dato: Den dato, hvor din løn vil være til rådighed på din konto. Forkortes ofte "disp. Dato".
A-skat: Den skat, du betaler af din primære indtægt. På lønsedlen kan du se, hvilket beløb du betaler i skat samt din trækprocent – altså hvor mange procent af din løn, du betaler i skat.
ATP-bidrag: En lovpligtig pensionsordning, som alle lønmodtagere skal betale. ATP står for "Arbejdsmarkedets Tillægspension".
AM-bidrag: En skat, du betaler af din løn, som går til statens udgifter på arbejdsmarkedet til dækning af bl.a. efteruddannelse, dagpenge, orlov mv. AM-bidrag står for "Arbejdsmarkedsbidrag".
Lønperiode: Den periode, som lønsedlen gælder for. Det er som regel en måned, men i nogle ansættelser er lønperioden kortere.
Tillæg: Penge du har optjent i perioden, som er noget ekstra oven i din grundløn. Det kan fx være weekendtillæg eller et tillæg for overarbejde.
Hvis du er ansat af en arbejdsgiver, er det et krav, at du får en lønseddel. På din lønseddel kan du se, hvor meget du får udbetalt i løn og betaler i skatter og afgifter. Men hvordan læser man egentlig sin lønseddel? Her er en guide, som forhåbentlig gør det nemmere at læse og forstå din lønseddel.
Sådan er din lønseddel opbygget
Lønsedler kan se forskellige ud afhængig af arbejdsgiver og ansættelsesforhold. Der er dog krav om, at den skal indeholde visse oplysninger – bl.a. om arbejdsgiveren (navn, adresse, CVR-nummer), dig, lønperiode, feriepenge, brutto- og nettoløn samt de beløb, der bliver trukket i A-skat og skattebidrag.
Man læser sin lønseddel oppefra og ned. Grundlæggende er regnestykket opbygget sådan, at grundlønnen står i toppen, hvorefter linjerne nedefter er de bidrag, man betaler i fx ATP og AM-bidrag. Herefter fremgår tillæg til lønnen og endelig trækprocenten samt det beløb, man ender med at betale i skat. Nederst kan du så se resultatet, dvs. det beløb, der går ind på din lønkonto efter skat (din nettoløn) samt hvilken dato, pengene er til rådighed på din konto.
Nyt i 2024 – grundskylden opkræves som A-skat
Som noget nyt opkræves grundskylden over den almindelige A-skat fra 1. januar 2024. For boligejere betyder det, at hele deres boligskat – både grundskyld og ejendomsværdiskat – nu opkræves over skatten. De får derfor mindre udbetalt af deres løn, men slipper til gengæld for at skulle betale grundskylden via et girokort hvert halve år, fordi den nu automatisk trækkes over skatten. Hvis man fx før betalte 12.000 kr. i grundskyld via et girokort hvert halve år, får man nu 2.000 kr. mindre udbetalt hver måned. Man betaler altså hverken mere eller mindre i skat. Det er bare opkrævningen, der sker på en anden måde.
Sådan spotter du fejl på din lønseddel
Det er dit ansvar at tjekke, at der ikke er fejl på din lønseddel. Derfor er det en god ide at kaste et blik på lønsedlen hver gang, du får løn. Jeg anbefaler, at du tjekker følgende på din lønseddel:
- Stemmer din løn med det, du har aftalt med din arbejdsgiver? Er der noteret det rigtige antal timer, har du fået alle retmæssige tillæg, og står bruttolønnen korrekt?
- Betaler du skat af din løn? Du risikerer at få et skattesmæk, hvis ikke du betaler skat af din løn samt ATP og AM-bidrag. Du kan se, hvor meget skat du skal betale af din løn, ved at kigge i din forskudsopgørelse for indeværende år på skat.dk.
- Er der blevet indbetalt til pension?
Hvis du finder fejl på din lønseddel, skal du kontakte din arbejdsgiver. Hvis fejlen skyldes for høj eller lav skatteindbetaling, kan det skyldes, at din forskudsopgørelse for indeværende år ikke er opdateret korrekt. I så fald skal du rette i din forskudsopgørelse på skat.dk.
Jeg anbefaler, at du gemmer dine lønsedler. Så kan du altid finde dem frem som dokumentation overfor både Skattestyrelsen og din arbejdsgiver.