Rentefradraget har fået større betydning

I en længere periode var realkreditrenten tæt på 0 pct., og derfor spillede rentefradraget ikke nogen væsentlig rolle for boligejernes økonomi. Når renteudgiften er lille, betyder det nemlig ikke så meget, om man kan trække den fra i skat og i givet fald med hvor meget.

Men det seneste år er renten steget kraftigt, og mange boligejere betaler nu en betydelig sum i renteudgifter på deres realkreditlån. Det gælder både boligejere, der har optaget et nyt lån, og de tusindvis af boligejere, der har konverteret eller fået rentetilpasset deres eksisterende realkreditlån indenfor det seneste år og derfor betaler en højere rente på deres boliglån end tidligere.

Læs også: Dyrere for pensionister at indefryse grundskylden

Rentefradraget betyder derfor pludselig langt mere for boligejernes økonomi, og den kedelige ”nyhed” er, at det er blevet nedsat væsentligt i det seneste årti – stort set uden, at vi har opdaget det. Men nu falder skattehammeren, og det vil familier med stor gæld kunne mærke.

Gammel ændring i rentefradraget fra 2009 slår nu igennem

Tilbage i 2009 besluttede den daværende regering nemlig, at rentefradraget skulle sænkes. Hidtil havde rentefradraget været ubegrænset, men i perioden fra 2012 til 2019 blev rentefradraget gradvist sænket, så man i dag kun har fuld fradragsret for renteudgifter på op til 50.000 kr. for enlige og 100.000 kr. for par.

I dag kan man altså kun fradrage ca. 33,7 procent af de første 50.000/100.000 kr., mens øvrige renteudgifter kun kan fratrækkes med 25,7 procent. Det lyder måske som en lille ændring, men nogle familier vil sagtens kunne mærke det i privatøkonomien.

Læs også: Førstegangskøberne overrasker

Hvis en familie fx har renteudgifter på 200.000 kr., betaler familien i realiteten kun 66.300 kr. af de første 100.000 kr., men 74.300 kr. af de næste. Skattefar betaler resten.

Så meget betyder det lavere rentefradrag for eksisterende boligejere

Det er renteniveauet og gældens størrelse, der afgør, hvor hårdt boligejerne rammes af fradragsgrænsen. Tager vi udgangspunkt i en familie, der ikke har anden gæld end realkreditlånet, kan regningen for det lavere rentefradrag opgøres som i tabel 1.

Er der tale om en familie med et 30-årigt fastforrentet realkreditlån på 3 mio. kr. og en rente på 5 pct. (svarende til dagens rente), så betyder det lavere rentefradrag, at familien skal betale 5.940 kr. mere for deres realkreditlån hvert år som følge af reduktionen i rentefradraget.

Læs også: Nye boligkøbere risikerer at skulle betale sælgers restskat

Da renten og dermed renteudgifterne er lavere på lån med variabel rente, har det reducerede rentefradrag størst betydning for boligejere med fastforrentede lån. Boligejere med stor gæld og variabel rente går dog ikke fri, hvilket fremgår af tabel 2, der viser den årlige ekstraregning som følge af det lavere rentefradrag.

Hvis familien har anden gæld, fx billån eller SU-lån, bliver regningen selvsagt større, da alle renteudgifter medregnes.

Så meget betyder det lavere rentefradrag for nye boligkøbere

Tager vi i stedet udgangspunkt i førstegangskøbere, der drømmer om et gennemsnitligt hus til 2,5 mio. kr. finansieret med et 80 pct. fastforrentet realkreditlån og 15 pct. banklån, giver det lavere rentefradrag en ekstraregning på ca. 3.600 kr. om året, hvis realkreditrenten er på 5 pct. Det svarer til en ekstraudgift på ca. 300 kr. om måneden.

Det er isoleret set ikke nogen voldsom stigning. Men når den kommer samtidig med, at både renten og inflationen er steget og har gjort det dyrere at leve og sværere at blive kreditgodkendt, bliver det endnu en sten på læsset.

Prøv Nordeas beregner: Hvad koster et lån i friværdien i min bolig?

I mange år har ændringerne i rentefradraget altså været næsten usynlige for boligejerne på grund af de lave renter, men nu slår de igennem i mange familiers privatøkonomi. Det vil alt andet lige påvirke boligmarkedet negativt i den kommende tid.